Tracklist 'One Eye To Morocco':

1. One Eye To Morocco (Gillan/Morris)
2. No Lotion For That (Gillan/Morris)
3. Don't Stop (Gillan/Appleby)
4. Change My Ways (Gillan)
5. Girl Goes To Show (Gillan/Morris)
6. Better Days (Jackson)
7. Deal With It (Gillan/Morris)
8. Ultimate Groove (Jackson)
9. Sky Is Falling (Gillan/Morris)
10. Texas State Of Mind (Jackson)
11. It Would Be Nice (Gillan/Morris)
12. Always The Traveller (Gillan/Morris)

Hej allesammen,

Her er nogle informationer om mit nye album - One Eye to Morocco - som udsendes officielt d. 6. marts 2009..

Jeg var i det jødiske kvarter i Krakow, og mens jeg lyttede til nogle beretninger vedrørende Oscar Schindler, fortonede stemmen sig langsomt – for så at vende tilbage igen…

‘Åh, Ian, du havde et øje vendt mod Marokko.’

Sådan udtrykte Tommy Djiubinski det.

Han havde opdaget, at mit anerkendende blik fulgte en elegant gæst, mens hun skred forbi i sin egen moskus-himmel.

Jeg fik ikke rigtig fat i betydningen; indtil jeg hørte anden del af udtrykket.

I sin helhed (og i Polen) henviser udtrykket ‘Det øje vendt mod Marokko og det andet mod Kaukasus’ muligvis til en skeløjet person. I England ville det nærmere betyde et flakkende blik, hvad enten det er som resultat af doven uinvolverethed eller et mere aktivt søgende blik i en mindre prosaisk sammenhæng.

Nogle få år senere (2008) var der en pause i DPs koncertplan, da en stor sorg opstod på grund af Brendas død – Roger Glovers elskelige mor.

Så jeg vendte tilbage til Buffalo, og vendte min opmærksomhed mod andre ting. Flere end tredive mere eller mindre færdiggjorte sange kævledes om at blive set og hørt – mig, mig, miiiiig….

Der var én, som jeg havde skrevet med Steve Morris, der stod foran de andre som et naturligt centrum for udvælgelsen af de øvrige sange. Med endelig status som titelsang for albummet blev den udvælgelseskriteriet for et album, der allerede havde sin egen puls.

Da jeg skulle færdiggøre teksterne, vendte mine tanker tilbage til Krakow og Tommys ironiske bemærkning. Her havde jeg en perfekt musikalsk metafor; Deep Purple var Kaukasus, og det aktuelle projekt var Marokko – mit eksotiske ophold…

...sidder alene på mit værelse, venter ikke på nogle opkald, opslugt af min egen drøm.

Det var en bevidst beslutning at udelade en rock-rytmesektion, og du vil bemærke det totale fravær af guitar- og keyboard-soloer – vi får det bedste af den slags fra DP. So instrumentaliseringen er muligvis mere forførende end påtrængende (que?).

Vi øvede det meste af en uge i Buffalo – derefter krydsede vi Peace Bridge og kørte nordpå langs Lake Ontario til Metalworks studierne i Mississauga, hvor grundsporene blev indspillet på tre dage. Derefter gjorde jeg det færdigt med mesteren (Nick Blagona) i hans studio i det nærliggende Dundas

Michael Lee Jackson (MLJ) ar der fra begyndelsen og tilbød, hvad der kun kan beskrives som et holistisk bidrag.

Musikerne var: MLJ - guitarer, Rodney (nu med en kuglefri hals) Appleby - bass, Howard Wilson - drums, Steve Morris - guitarer, Joe Mennonna - saxofoner, Lance Anderson - Hammond orgel, Jesse O'Brien - keyboards.

Jeg takker jer, hilsen, ig

TOP