Dear Friends

DF 44 – Telepati er en kilden sag

Juni 2006

December 2006

Kære venner

Telepati er en kilden sag.

Ok, jeg vil indvi jer i mine tanker.

Bare slap af, det er hensigten at gøre det til en gensidig rejse, men du virker tilbageholdende – dét kan jeg ikke bebrejde dig; jeg ved, hvad du tænker. Jeg beder ikke om nogen tjenester, og påtager mig gerne skylden. Opfat mig som du vil, vær dømmende. Lav en referenceramme, føl dig overlegen. Empati opstår måske. Må ske…Måske? Hmmm, smart!!!

Stop lige en halv; det betyder ikke så meget, men det er et fælles ansvar: Jeg er passiv; åbner bare døren. Men i det øjeblik, du træder ind – så er du indenfor, og vi bliver ét. Når jeg siger vi, mener jeg dig og alt, hvad du er, samt mig og min samling af slyngler, banditter og oprørere A/S. Nå, du ved, hvordan det er at gå alene til en fest – det tager nogen tid at komme i stemning.

Du er muligvis en voyeurist. Men det er i orden, for det er jeg også. Faktisk er jeg også ekshibitionist , så jeg skal være hurtig på fødderne.

Fødder? Mine stakkels tålmodige, stædige fødder. Jeg undskylder meget, hvor sjusket af mig. Hvor ukorrekt. Hvor vover jeg at have - fødder?

Jeg vil straks få mine nedre ekstremiteter digitaliseret, således at de er tilpasset en verden præget af orden. Hvis mine fødder – og dine for øvrigt også – fik lov til at udvikle sig frit, ville verden gå af lave – ifølge fællesskabets herrer, som residerer i den sløve, dovne apatis store gryde, og som presser smerten fra et kronisk Irritabel Tarm Syndrom (IBS) langt op i den manglende interesses

endetarm.

Endetarm? Jeg ødelagde de slyngler – og de opdagede det ikke engang!!

Det er problemet, er det ikke?

En nydelig ung mand fra den nordvestlige del af landet – som måske var Man’en i Manchester, nåh nej, så ville det have været Chester – ønsker at grundlægge en multi-religiøst rock band. Jeg synes, det er en god idé.

Musikalsk set kunne/burde det blive eksplosivt, hvis alle medbragte deres kulturelle værdier; og tekstmæssigt? Se dét kunne blive en udfordring. Hvad nu hvis de startede med at dvæle lidt ved profeterne – eller skabelsen? Eller – hvad der for Himlens skyld ikke må ske – Gudinden selv. Det kunne blive en kilden sag. Vi må minde hinanden om troen på dem menneskelige naturs kompleksitet; den overgår alt.

Hvor fantastisk! Jeg hørte julesalmer i et Hindu-land – Bangalore.

Nissehuer blev solgt af gadesælgere, mens trafikken flød som vand; strømmende op mod lufthavnen, og hvor som helst den ellers skulle hen. Hvilket fantastisk land – Indien – hvor et smil stadig er skønt, en åbenhjertig adfærd respekteret.

Nu er det tid til en pause; en måneds familieferie på Australiens solkyst. Blandt meget andet skal jeg plaske, klaske, traske, gumle, slumre, svire, puste, blæse, dykke, pjække, køre, fotografere, vise mig frem, jodle, krydse mod vinden, sejle kajak, vandre og naturligvis skrive.

Stadigi tvivl?

Nå, skidt med det; hav det godt og må 2007 bringe helse og glæde til dig og dine nærmeste.

Mange hilsener og skål

Ian Gillan

Copyright © Ian Gillan 2006

Gå tilbage til:
return to DF index