Dear Friends

DF 36 - Et ikke-kruset husmandsbrug og et nyt tidssystem

December 2004

Kære vener,

Allerførst undskylder jeg for den store forsinkelse med dette brev. Jeg vil også gerne takke de mange, som har skrevet for at spørge til min situation – jeg har det fint tak.

Det ville være nemt at lægge skylden på computer-elendigheden, når jeg er på tour, eller på selve tour’en, de andre projekter som begraver mig, en ikke fungerende blyantspidser (af hensyn til jer fastboende fetichister – jeg har en gammel Panasonic KP-4A), ubeslutsomt hår, alvorlige bukseproblemer og så videre; men i al sin enkelthed har jeg svælget i et anfald af total selvcentreret dovenskab – det var forsinket.

Tak for jeres forståelse.

Jeg har været beæret af de bidrag, som mange venner og lignende har ydet til en TV/DVD special, som bliver lavet i anledning af min fyrre år i branchen.. Joe Satriani, Ronnie James Dio, Tony Iommy, Sir Tim Rice, Claud Nobs (Funky Claud), Luciano Pavarotti, Joe Elliott, Jon Lord, de nuværende Purple-medlemmer og mange andre har generøst brugt tid foran kameraet.

Team’et – producer Craig, sammen med kamera- og lydfolkene Barry og Brian – har gjort ualmindeligt meget for at få fat i materiale til dét, som Craig overbevist kalder den hidtil bedste rock-dokumentarfilm. Optagelserne vil slutte og redigeringen begynde i februar måned. Den skulle være klar til sommer.

Til februar tager jeg til Toronto for at lave et album, som skal udsendes i forbindelse med dokumentarfilmen. Med producer Nick Blagona (Perfect Strangers, Accidentally on Purpose etc.) vil jeg indspille numre fra perioden – Javelins, Episode Six, DP, Gillan, Sabbath, solo-materiale osv. Der vil være en del særlige gæsteoptrædener.

Jeg har også samlet materiale til en bog med navnet ’Caramba’ indeholdende artikler og billeder udvalgt fra websiden og nogle hidtil ikke offentliggjorte. Jeg har udeladt alt det politiske materiale og koncentreret mig om nonsens. I forbindelse med redigeringen blev jeg nødt til at fjerne noget af den uskyldige nøgenhed, da det blev gjort klart overfor mig, at nogle af de mere lystne områder (I ved selv, hvem det drejer sig om) måske ville klynge mig op – eller noget værre – når jeg kom forbi.

Jeg vil tage en snak med Steve (red.), måske kan vi klistre dem på bagsiden af den rigtige Caramba – men fortæl det ikke til nogen.

Efter Toronto tager jeg til Skt. Petersborg, hvor jeg er blevet inviteret til at synge et par sange med et Russisk All-starr band – det er d. 23. februar. Så den 3. marts har DP en koncert i Schweiz, og derefter tager vi til Los Angeles for at begynde arbejdet med det nye album. Resten af 2005 vil sandsynligvis bedst kunne beskrives som et åbent-tilfældigt-kaotisk år; én afveksling er lige så godt som to omvekslinger – er det ikke dét man siger?

Halvvejs gennem i går morges lagde jeg mærke til en myndig advokat type liggende henslængt hen over mine knæ mens hun dovent bladrede gennem førsteudgaven af ’O’s Historie’. De sorte silkestrømper gik helt op til livet, og hendes trusser var – og er stadig – til reparation; selvom ejeren er blevet set bærende dem omvendt på i et forgæves forsøg på at blive set.

Vi stirrede alle på det forbavsende ikke-krusede husmandsbrug mens vi overvejede høstmulighederne – persillen var allerede blevet delvist plukket.

Lidet anede jeg at loven var blevet ændret for at udelukke enhver mulighed for en retfærdig retssag – så vi forblev i mørket, mens vores illegale aktiviteter blev beundret gennem det dobbeltsidede spejl; denne broderlige tingest, som ofte arrogant holdes op til den ledende kommissærs blinde øje.

Og sådan endte det..vi kunne ikke engang lade motoren gå – små-hitlere som de nu er.

Dæmoniseringen af afvigende holdninger fortsætter med at øge polariseringen i England, og nu kræver individuelle rettigheder et sæt særlige love for alle – forudsat at der er tale om et hovedstads-synspunkt. Så send din liste ind inden længe; det anbefales kraftigt, at du afleverer den personligt…

Afkryptering er forbudt for det tilfælde, at noget slipper igennem…så eufemismer regerer, og det er ikke så dårligt. Heraf volapykken – forstår I, hvad jeg taler om? Nej? Godt, I bliver nødt til at banke det ud af mig!!

Husker I franskmandens oplysende men træge tale i New York for længe siden? Sanktionerne fungerede. Inspektørerne – den forhadte Blix – havde ikke fundet noget. Den dårligt begrundede krig var allerede så småt i gang før den lurvede FN-procedure. Tropperne var på plads og havde fået forhåndstilgivelse (Phillip Pullman), når alt kommer til alt var Gud på deres side, ikke sandt? Det påstås nu, at denne historiens tyndeste undskyldning, var en god ting. Den onde Saddam havde trods alt myrdet 300.000 af sit eget folk – general Franks kan godt lide at runde sine tal opad som den gode militærmand han er – og dette antal (forfærdeligt og utroligt som det er) stammer fra før sanktionerne.

Nå, i underkanten af 10.000 er døde i år, dræbt ved vores demokratiske hånd – trods alt tillod vi vores demokratisk valgte repræsentanter at diskutere dette ordentligt i Parlamentet – gjorde vi ikke – før den demokratiske beslutning om at befri Irak fra dets situation blev taget, og dermed at påtvinge dette belejrede samfund vores opfattelse af demokrati.

Så havde Monsieur de Villepin ret, hr. Blær?

WMD fandt indtil videre = intet, men det vidste vi fra starten af. Jeg husker, at Vladimir Putin grinede dig op i ansigtet på grund af de ’ubrugelige dokumenter’ (hans udtryk) som blev fremført til støtte for dine påstande.

Gav Saddam ly til terrorister? Nej – selvom de fandt én fyr i havnen, men han var turist. Selvfølgelig var han (det vil sige Saddam, ikke turisten) ikke involveret i terrorisme – man behøver blot at studere hans politiske kneb – dén idé er endog endnu mere absurd end WMD-fantasien.

Nægtede Irak at adlyde FN’s direktiver? Tja, det må indrømmes at set i dét lys var der tale om ulydighed (slemme Saddam), men lad os se – hmm – hvem ellers har gjort sig skyldig i manglende føjelighed? Åh, det er et følsomt emne...

Hvis du ser på anklagerne, Mr. Blær – anklagerne rettet mod Saddam Hussein under den første retsmøde, hr. Blær – så må du huske på den præcise dato for Saddams seneste voldshandlinger. Ikke? Nå, men jeg kan fortælle dig – det var i 1991. Det var i 1991, hr. Blær…hele tolv år før..øh..befrielsen af Irak..dit store fjols. Du fortjener virkelig at tilbringe intet mindre end resten af dit hensynsløse, Messiasagtige liv i et fængsel.

Og mens du er dér, hr. Blær, får du rigelig tid til at overveje endnu et spørgsmål, som kræver et svar. Hr. Blær, kan du venligst fortælle os, hvad der helt præcist skete med de to kufferter fulde af papirer bestilt af FN og forberedt af inspektørerne? Hvad skete der med disse papirer i perioden fra de blev afsendt fra Bagdad til de blev afleveret på rette sted? Det er et vigtigt spørgsmål, hr. Blær, det er meget vigtigt for os at vide, hvad der skete med disse papirer. Jeg ved, vi vil kræve et svar, når dette blodige kaos er ved at være afsluttet, jo før desto bedre, ikke sandt? Jeg ønsker dig en glædelig jul og et godt nytår.

Mange venlige hilsener osv. osv.

Jeg havde intentioner om at gøre rede for min teori om Multiverset som angår det manglende sorte stof og den forkerte hypotese, men det må vente på grund af mere presserende sager.

For at kunne tilpasse mig de forventede forandringer, udtænkt – til gavn for os - af Idiosynkrasiet, har jeg selv udtænkt et nyt tidssystem.

100 sekunder = 1 minut
100 minutter = 1 time
10 timer = 1 dag
10 dage = 1 uge
3.651 uger = 1 måned
10 måneder = 1 år

Jeg har byttet rundt på de månedlige perioder, fordi de minder mig om LSD og det ubetydelige dusins skønhed. De får også året til at se fjollet ud og stjæler billedet fra ugerne, som nu får en ny decimal-betydning men forbliver uregelmæssig for at minde os om vores stupide historie – uden også at forglemme at sindssyge tilhører fortiden, og det er en god ting.

Under alle omstændigheder – på hvilket tidspunkt arvede jorden egentligt ugen?

Hilsen

Ian Gillan

Copyright © Ian Gillan 2004

Gå tilbage til:
return to DF index